Årsmøde med økologisk landmand på besøg

Sjældent har landbruget været så meget i mediernes fokus som i 2016, så derfor er vi glade for, at kunne lade en rigtig bondemand fortælle om udfordringerne i landbruget i dagens Danmark.

Kom til vores årsmøde og hør Hans Erik Jørgensen, økologisk landmand fra Jordløse fortælle om dagligdagen med sine 300 frilandssøer og smågrise.

Læs i dette nyhedsbrev også om, hvordan vi mener, at beskyttelsen af grundvandet kan blive bedre - og om et nyt Evighedstræ i kommunen.

Årsmøde i DN Faaborg-Midtfyn

Vi holder Danmarks Naturfredningsforenings årsmøde d. 1. november 2016 på Det Gamle Bibliotek. 

Tid og sted
1. november kl. 19-22 i Grønnegade 44,  Faaborg. 

I år har vi fået Hans Erik Jørgensen, økologisk landmand fra Jordløse til at komme og fortælle om dagligdagen med sine 300 frilandssøer og smågrise.

Sjældent har landbruget været så meget i mediernes fokus som i 2016: Dyrevelfærd, halekupering, MRSA, landbrugspakke, gylle, giftregn og gældskrise.

Hvordan klarer en rigtig landmand udfordringerne i dagens Danmark?
Kom og hør Hans Eriks version – og bliv klogere på økologisk versus konventionelt landbrug.

Hvordan påvirkes miljøet? Hvordan kommer dansk landbrug igennem krisen? Kom og vær med til at debattere.

Hans Erik er formand for Økologisektionen i Landbrug og Fødevarer, så måske får vi lov til at høre lidt om fremtidens øko-landmænd i Danmark? 

Glæd jer til et livligt indslag fra en humørfyldt landmand.
Vi byder på kaffe og brød, inden årsmødet fortsætter efter dagsordenen med beretning, valg til bestyrelsen, medlemsforslag og evt.

Alle er velkomne til at deltage denne aften. Stemmeberettiget er dog kun medlemmer af DN.

Spørgsmål kan rettes til Birgit Bjerring, Broby
Formand for Danmarks Naturfredningsforening i Faaborg-Midtfyn
Fastnet: 32151145
Mobil: 61991146

Læs på DN Faaborg-Midtfyns hjemmeside, hvem der er med i afdelingsbestyrelsen i 2015-16.

Alle, der brænder for at bevare vores dyrebare natur til glæde for kommende generationer, er velkomne til at kontakte én af de nævnte for at høre om arbejdet i afdelingsbestyrelsen.

Grundvandsbeskyttelse

Faaborg-Midtfyn Kommune er i gang med at lave planer for grundvandsbeskyttelse. Naturfredningsforeningen deltager aktivt i arbejdet i tekniske arbejdsgrupper og i det ”politiske” arbejde i Koordinationsforum for Grundvandsbeskyttelse. De andre aktive er hovedsagelig vandværkerne og landbrugsorganisationerne.

Arbejdet baseres på den kortlægning af grundvandet, som Staten har forestået og som nu er afsluttet i vores kommune. Kortlægningen af grundvandet baseres på boringer, som giver et eksakt billede af, hvordan der ser ud nede i jorden, præcis der hvor boringen er lavet. Derudover anvendes andre mere usikre metoder, fx opmålinger fra luften. Alle disse oplysninger sættes sammen, og man prøver at lave et billede af, hvordan der ser ud nede under jordoverfladen. Det er klart, at der store usikkerheder i denne kortlægning. Vi ved jo, at isen i istiden har skubbet rundt på jorden, så det nogen steder kan se helt anderledes ud, end vi forventer ud fra opmålingerne.

Statens opgave er så, at udpege de områder, hvor der er stor fare for, at forurening på jordoverfladen kan sive ned til de jordlag (sandlag), hvorfra vandværkerne pumper vand op til drikkevandsforsyningen.

Der er især tre ting der kan forurene grundvandet:
- Pesticider/sprøjtegift der bruges i landbrug, gartneri og hos private i haverne.
- Nitrat fra gødning der spredes på landbrugets marker, i gartneri og hos private.
- Kemikalier og olie der er kommet ned i jorden på især gamle industrigrunde og virksomheder.

Den sidstnævnte forurening ved vi stort set, hvor er sket, så det kan vi gøre noget ved, medens forurening med pesticider og nitrat i princippet forgår overalt. Heldigvis sker der en nedbrydning af nitrat på vej ned gennem jorden de fleste steder på Fyn. Men nogle steder er der hul ned til det grundvand vandværkerne bruger. De steder skal anvendelsen af gødning begrænses. Nogle pesticider nedbrydes også, medens andre siver ned til grundvandet. Er pesticiderne først der, kan vi ikke gøre så meget. Vandværkerne er derfor nødt til at lave nye boringer andre steder. Det har været nødvendigt mange steder igennem de senere år. Alligevel er der mange steder, hvor der er pesticidrester i det vand vi drikker. Det er ikke en rar tanke. Naturfredningsforeningen så derfor helst, at vi helt ophørte med at bruge pesticider.



Vi ved godt, at vi ikke kan stoppe brugen af pesticider lige nu. Vi skal derfor gøre mest muligt for, at forebygge forurening af det vand, vandværkerne bruger til vores drikkevand. Vi skal være forsigtige.

Det betyder, at brugen af pesticider selvfølgelig skal stoppe i de sårbare områder, som Staten har udpeget i kortlægningen af grundvandet. Men derudover mener både vandværkerne og Naturfredningsforeningen, at vandværkerne skal have mulighed for at gøre mere i områderne tæt ved vandværkernes boringer. Det kan for eksempel ske ved, at vandværkerne køber jord omkring boringerne og planter skov. Akkurat som Ringe Vandværk har gjort gennem længere tid. Vandværkerne forslår, at det sker i form af frivillige aftaler med landmændene. 
Som det ser ud nu, vil kommunen ikke være med til det.

Her mener man kun, at der skal gøres noget præcis i de områder Staten har udpeget. Men det er vi ikke enige i. Der er meget stor usikkerhed i den kortlægning Staten har lavet, så der er stor risiko for at der alligevel kan ske forurening, især med pesticider. Vi mener altså, at vi skal være mere forsigtige, så vi sikrer drikkevandet for fremtiden.

Vandværkerne har nu skrevet til Kommunen og appelleret om at få større frihed til at lave den nødvendige beskyttelse. Naturfredningsforeningen har ligeledes skrevet til Kommunen og opfordret til at man følger vandværkernes ønske. Det skal nævnes, at mange andre kommuner har åbnet for, at vandværkerne kan gøre mere for at beskytte drikkevandet.
Nu venter vi så på Kommunens endelig udspil til en Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse.
 

Evighedstræer

Næsten som et eventyr!

En dag i juli ringede min telefon, og en dame sagde: ”Goddag, jeg er så heldig at have et smukt, gammelt platantræ i min have. Jeg er medlem af Danmarks Naturfredningsforening og har læst om Evighedstræer på hjemmesiden. Mon mit træ opfylder betingelserne for denne betegnelse?"

Jeg fulgte op på henvendelsen og cyklede glad af sted for at vurdere platantræet, som var imponerende stort, havde en vældig omfangsrig stamme, masser af krogede grene og var velbevaret trods sine ca. 160 år. Masser af godt brænde, hvis træet blev fældet!!!
Men fordi ejeren heldigvis tænkte i andet end brændværdi, ønskede hun at ophøje træet til Evighedstræ med dertil hørende emblem. Nu er emblem nr. 69 klar til at blive overdraget til platantræet på Vejlegaardsvej 44, Vejle, 5672 Broby i slutningen af oktober, når løvet et faldet og træets kontur fremstår allerklarest.

Et diplom tildeles ejeren Agnete Riishede, som af hensyn, omtanke og forståelse bidrager til at bevare gamle træer, der i lang tid fremover vil have stor betydning for den biologiske mangfoldighed og de landskabelige værdier i Danmark. Platantræet er placeret i en privat have, så der er ikke offentlig adgang, men træet kan tydeligt ses fra vejen. De hidtil eneste Evighedstræer i Faaborg-Midtfyn Kommune blev udnævnt i marts 2013 og er placeret i Damsbo Skovdistrikt. Læs mere på www.dn.dk/evighed

Hvis nogen, der læser dette, kender til et gammelt træ, der bør kåres til Evighedstræ, kan I rette henvendeles til DN Faaborg-Midtfyn. I disse tider, hvor hegnsklippere og træflismaskiner gør indhug på al trævækst, er det positivt, at nogen har øje for bevarelsen af veddet som insekters, svampes, fugles og dyrs livstræ herfra og til evigheden!
Birgit Bjerring