Affaldsindsamling 2010
Affaldsindsamling 2010Affaldsindsamling 2010
”What a Wonderful Day”
Lærken slår sin trille. Som en stjerne stråler smørblomsten. Frem titter hestehovens blåviolette hoved.
Har man øje for skønheden, er den dér – lige for næsen af én.
Dog, noget stikker i øjet i vejgrøften: En smadret flaske, en forvreden øldåse, en spraglet plasticpose.
Men - søndag den 18. april blev det ændret:
Mange frivillige brugte en formiddag på at rense vejgrøfterne i Faaborg-Midtfyn. Vi håber, alle har øje for denne glædelige begivenhed og vil hjælpe med til at opretholde skønheden.
Lokalråd i Broby, Nr. Lyndelse, Nr. Søby og Dyreborg gik aktivt ind i affaldsindsamlingen. Skolebørn fra Friskole og Folkeskole i Nr. Broby samlede affald i uge 16 – det lover godt for fremtiden. Mindre lokalsamfund står sammen af lyst og nød og viser vejen frem: ”Yes, we can.”
Danmarks Naturfredningsforening glæder sig over, at interessen for at deltage i den årlige affaldsindsamling vokser, og at mange ønsker at tage ansvar. Stor tak til både søndagens helte og til hverdagens anonyme opsamlere. Vi er rigtig mange, der værdsætter indsatsen.
Lærken takker med en ekstra trille: ”What a Wonderful Day”.
Fakta om indsamlingen
Affaldsindsamlingen i Faaborg-Midtfyn søndag d. 18/4 2010 gik godt ud over al forventning.
Brobyværk og omegn samlede på 2 timer 345 kg affald ind fra vejgrøfterne.
I Nr.Lyndelse/Nr.Søby blev der ligeledes samlet ind. Her blev det flotte resultat 475 kg.
Millinge samlede 32 kg ind, og her mødte 4 pers. op. Det var også flot, idet det faktisk var en fordobling i forhold til sidste år.
Dyreborg var også med, og her samlede man hele 10 sække ind.
Naturelskere i Faaborg-midtfyn har altså nu hjulpet naturen af med næsten 900 kg skidt og møg.

TAK for indsatsen!
Medlemmer af DN´s afdelingsbestyrelse i Faaborg-Midtfyn
Dorthe Jensen og Birgit Bjerring, Broby
Se evt. også Dorte Jensens og Birgit Bjerrings opsang her!