Naturpleje med le i Svanninge Bakker

Høslæt i Svanninge Bakker søndag den 18. august 2013, kl. 10-15

Mødested: Svanninge, P-pladsen bag Kastaniely på Brahesvej (se efter det blå skilt med cykelruten 65 mod Svanninge Bakker). 

DN Faaborg-Midtfyn inviterer også til høslæt på et af rigkærene i Svanninge Bakker i samarbejde med Naturstyrelsen Fyn.

Leslåning er en sjov aktivitet for hele familien, der giver en god motion ude i naturen. Har du ikke prøvet det før, kan du på høslætdagen lære at slå med le og at holde den skarp, så den kan skære helt tæt ved jorden.

Vi byder på frokost og vi har leer og høriver med, men medbring gerne din egen le og/eller hørive. Husk gummistøvler! Alle er velkomne, også dem der bare er nysgerrige!

Før i tiden blev de fugtige kær i vid udstrækning brugt til høslæt og afgræsset af kvæg. Sådan er det ikke længere og mange naturområder trues af tilgroning. Også kæret i Svanninge Bakker gror langsomt til, så de lavere, nøjsomme arter udkonkurreres og risikerer helt at forsvinde.

Det vil vi gerne gøre noget ved! Tidligere i år har vi, sammen med en gruppe DN-aktive fra hele landet, fjernet nyvækst af rødel og slået en del af arealet for at holde det lysåbent. Vi fortsætter naturplejen med et høslæt på rigkæret søndag den 18. august.

Tilmelding er ikke nødvendig

Kontakt: Maria Gram-Jensen, maria.gram.dk@gmail.com eller Birgit Bjerrring: Tlf : 32 15 11 45 / Mobiltlf.: 23 86 87 72