Høslet i Svanninge Bakker 7. juni 15
Læs om Høslet i Svanninge Bakker 7. juni ´15Igen i år holder vi, i samarbejde med Naturstyrelsen Fyn, to høslætdage på det skønne område i Svanninge Bakker. Første gang er det søndag den 7. juni kl. 10-15.
Den spændende flora og fauna i rigkæret trues af manglende pleje. Derfor slår vi området to gange om året, hvilket er den mest optimale drift for et rigkær, hvis man vil bevare og udvikle en rig og mangfoldig natur. I stedet for den monotone bevoksning som området nu har, vil høslættet være med til at udvikle en mere varieret og rig natur.
Allerede nu kan vi se effekten af vores indsats, selv om vi først påbegyndte naturplejen på rigkæret i 2013.
Leslåningen er sjov motion, der nemmest kan beskrives som “dans på engen”. Det er også forbavsende nemt at lære. Så høslæt i Svanninge Bakker er et godt sted at starte, hvis du har ikke prøvet at slå med le før. Der vil være erfarne le-folk tilstede, som du kan spørge til råds, og vi starter som sædvanligt med en kort introduktion, og viser alle nytilkomne, hvordan man gør.
Vi har leer, høriver og andet grej til låns, så det behøver du ikke tænke på. Men gummistøvler vil nok være praktisk at få med, for der plejer at være ret vådt i området.
Og så kan vi lige afsløre, at i år har vi fået tilskud fra Friluftsrådet, til vores to høslætdage. Det betyder, at vi ikke alene kan tilbyde en aktiv dag i naturen for både nye og garvede naturpleje-entusiaster, men også byde alle deltagere på en rigtig høstgilde i de skønne omgivelser.
Så glæd jer til en oplevelsesrig dag i naturen, hvor I virkelig kan være med til at gøre en forskel.
Tid og sted:
7. juni kl. 10-15.
Vi mødes ved Bjergevej 10, Svanninge, 5600 Faaborg og tager sammen ind i bakkerne herfra.
Tilmelding ikke nødvendig.
Kontakt:
Maria Gram-Jensen
maria.gram.dk@gmail.com?subject=H%C3%B8sl%C3%A6t%20i%20Svanninge%20Bakker%20s%C3%B8ndag%20den%207.%20juni%202015">maria.gram.dk@gmail.com
Sæt også allerede nu et kryds i din kalender ved søndag den 16. august, så du ikke går glip af den næste superhyggelige arrangement med aktive oplevelser for hele familien.