På tur med kommunalbestyrelsen 2007
På tur med kommunalbestyrelsen 2007På tur med kommunalbestyrelsen 2007
Tirsdag den 22/5 2007 blev der afholdt en fællestur for kommunalbestyrelsen og lokalafdelingen ved Sollerup i et af de smukkeste områder i Fåborg-Midtfyn Kommune.
Turen gik ned til fugletårnet ved Arreskov Sø, hvor der skulle spises.
Målet med turen var at vise et smukt naturområde frem for kommunalbestyrelsen, at lære hinanden at kende, og måske at se nogle sjældenheder så som Havørn og orkideer.
Arrangementet var lagt i hænderne på Erik Ehmsen fra lokalafdelingen, som på forbilledlig vis viste frem og fortalte undervejs. Vi mærkede historiens vingesus i Eriks beretning om egnens flinteforekomster og fund af oldsager - og havørnens i hans helt enestående efterligning af dens parringsspil - en virtuos præstation, som slår Svanens død med flere alen.
På de afgræssede arealer fandt vi Gøgeurt, Engkabbeleje og Engkarse, og dén oplevelse afsatte sig i et bredt og fælles ønske om, at sådan burde det være flere steder.