Visionær strandvandring i Faaborg

PRESSEMEDDELELSE
Juni 2010

13 kommunalpolitikere, 3 embedsmænd, 9 medlemmer af Danmarks Naturfredningsforenings afdelingsbestyrelse i Faaborg-Midtfyn plus ledsagere afholdt for nylig en ekskursion til kysten ved Faaborg by.



Formålet var at se på forskellige adgangsveje til vandet samt at lære hinanden at kende. En udflugtstradition, som startede i 2007, da kommunesammenlægningen  var en realitet, og som forhåbentligt fremover vil sætte fokus på særlig udvalgte områder i storkommunen.

Lars Thorup fra Faaborg ledte turen på DN´s vegne. Med sit indgående lokalkendskab orienterede han om stiforbindelser langs kysten.



Potentialet for en sti fra Bjerne/Dyreborg  til Hotel Faaborg Fjord er stor.
Men det kræver en målrettet indsats og selvfølgelig midler til at gennemføre et sådant projekt.



Spændende løsningsmuligheder for en tilgængelig adgang til vandet blev fremført, og de mange deltagere fulgte interesseret  med i DN´s  visioner for den smukke kyststrækning. Det blev en udbytterig strandvandring ved Faaborg.



Kommunens fattes penge, men der er sat ord på både fremtidsønsker og bekymringer. Vigtige ting at  være opmærksom på ved  udarbejdelse af lokalplaner for området.



Danmarks Naturfredningsforening glæder sig over, at så mange lokalpolitikere i Faaborg-Midtfyn kommune bakkede positivt op om turen og dens sigte.

På Danmarks Naturfrednings vegne
Birgit Bjerring,
Kærhaven 6, Ståby
5672 Broby