Jørn Elper fortæller om Svanninge Bakker

En af de største naturperler i Faaborg-Midtfyns kommune er den kæde af bakker, der dannedes under den sidste istid nord og øst for Faaborg. Bakkerne menes dannet for 17.000 år siden mellem to af denne istids gletcherfremstød: et fremstød fra sydvest og et dødisområde, der dengang dækkede Midtfyn. Smeltevand førte sten og grus ud og fyldte området op, og et endnu senere fremstød medvirkede formentlig til yderligere udformning af bakkerne.

De bedste jorder ligger syd og vest for Svanninge by, mens de mere sandede ligger mod øst. Selve bakkerne består af mager og sandet jord. Allerede tidligt anvendte bønderne de højest beliggende områder til græsning, og da dyrkning af jorden var besværlig og udbyttet lavt, lå bakkerne hen som overdrev. I middelalderen havde både bønderne i Faaborg og Svanninge kreaturer frit gående på græs hegnet af stendiger. En periode ejedes bakkerne af Kronen inden de samledes under Hvedholm og Steensgård, senere grevskabet Brahesminde, indtil selveje blev påbegyndt i slutningen af 1800-tallet. Da var der allerede ved at opstå en gryende turisme for kun få steder i Danmark havde man mulighed for så smuk en bjergvandring, hvor flere af bakkerne når over de 100 meter, og ikke langt fra bakkerne Fyns største sø, Arreskov sø, der med sin store vandflade er en af hovedkilderne til Odense å. Et smukt landskab, der begejstrede malere og sydfynboere.

Her er et billede, der viser de rigtige Svanninge Bakker set fra øst. Man ser tydelig den naturgenopretning, hvor man har fjernet træerne, så kun stubbene står tilbage. Nogle steder er man gået videre og  har  fjernet stubbene, så det begynder at ligne terrænet fra Fritz Sybergs billede: "Aftenleg i Svanninge Bakker."
Malere som Jens Birkholm, Fritz Syberg og Peter Hansen gjorde med deres billeder bakkerne til folkeeje. Stor var vreden da man o. 1900 begyndte at tilplante de lyngklædte bakker med ensartede grantræer for at komme problemet med sandflugt til livs. Turismen havde sat sine spor. Vrede fik kertemindemaleren Johannes Larsen til at vende bakkerne ryggen, mens Achton Friis skrev: ”Svanninge Bakker – ødelagt så det aldrig kan reddes” Herefter gik det tilbage for overdrevets planter og dyr. De vidtstrakte heder, overdrev og ekstensivt dyrkede bakker havde været en af Danmarks vigtigste insektlokaliteter og indeholdt en meget sjælden flora. Kun Hestebakken forblev lysåben. I 1953 blev centrale dele af bakkerne fredet. På trods af at de tilstødende landbrugsarealer bragte luftbåren kvælstof til, var bakkerne stadig en artsrig lokalitet. Her var 15 sommerfuglearter, der var ”rødlistede” i 1997, her fandtes alle danske krybdyrarter og den meget sjældne syvsover, hasselmusen. Men biologiske værdier var gået tabt: mange insekter og plantearter var forsvundet, fx guldblomme, salep-gøgeurt og vår-ærenpris, sommerfuglen sort ildfugl var sidst set i 1986, og nikkende kobjælde var gået kraftigt tilbage.

Fra 1970 købte Staten og Fyns amt større arealer tilbage. Man ville lette adgangen og genskabe det åbne landskab, og i 1984 blev Svanninge bakker udnævnt til et Nationalt Geologisk Interesse-område. Man begyndte at foretage naturpleje med rydninger i de centrale dele af bakkerne, og siden 1980 har bakkerne været afgræsset af moderfår. I 2006 afgræssedes bakkerne af 10 stk. Galloway kvæg, 35 geder og 40 får. Gederne tager sig af brombær og mirabel, mens fårene holder græsset kort. Kun den nu fremvoksende gyvel venter på en løsning. Det er positivt at man i 2004 tog kampen op mod kvælstofforureningen. De sjældne planter, orkideen majgøgeurten og bregnen strudsvinge i rigkærmosen var truet. Tålegrænsen var overskredet. En minkavler tæt på bakkerne indgik i forhandling med Fyns amt om afvikling af sin produktion, og sagen endte med at han fik en erstatning på 3,5 millioner kroner for at lukke. Men der er stadigvæk meget i EU-habitatområdet, der er overbelastet, især af nærliggende svinebrug.

Med genskabelsen af de lysåbne overdrev og de imponerende udsyn besøges bakkerne af titusinder hvert år. Der er håb om at naturplejen vil gøre sit til at sikre de biologiske værdier, der endnu er tilbage, og de fynske maleres landskab vil igen komme til ære og værdighed for fynboerne og nuværende og kommende malere. Men som Jørgen Dan Petersen fra det nedlagte Fyns amt udtrykker det: ”Svanninge bakker er fynboernes stolthed. Stedet, hvor alle vores politikere godt vil holde grundlovstaler. Derfor gør det ekstra ondt at se forarmningen her.”