Januar 2013

Danmarks Naturfredningsforening, januar 2013

Velkommen til det første nyhedsbrev i 2013

Særligt velkommen til de mange nye medlemmer der er kommet med i DN i løbet af det seneste år. Vi udsender nyhedsbreve ca. fire gange om året og håber, at I vil blive glade for at modtage det.

Siden sidste nyhedbrev blev udsendt, har der været afholdt årsmøde. Der er sammensat en ny bestyrelse i lokalafdelingen, og det er endelig vedtaget, at der ikke bliver lavet en natiolnalpark på Sydfyn. 
Naturklagenævnet har afgjort, at de vedtagne vandplaner er ugyldige, og DN venter med spænding på, hvilke ændringer der eventuelt måtte komme.

Herfra ønske godt nytår til alle.

Håber vi ses rigtig meget i det nye år.

Redaktionen

Et stykke forelsket Danmark” - Årsmødet 2012

Årsmødet var på alle måder vellykket - eller rettere på næsten alle måder vellykket. Aftenen var spændende og insprerende, men det var virkelig synd, at ikke flere medlemmer fandt tid og mulighed for at komme til årsmødet.

Aftenens foredragsholder var Erland Porsmose, som er museumsdirektør for Østfyns Museer og for Johannes Larsen Museet i Kerteminde. Erland Porsmose fik i sit foredrag bredt DNs 100 årige historie ud for tilhørerne. Vi var med fra den spæde start, hvor en udvalgt gruppe af kunstnere fandt det vigtigt at bevare den sidste rest af det Danmark, som guldaldermalerne og digtere har hyldet.  Porsmose beskrev tiden, der fulgte, hvor natursagen var et anliggende for smagsdommere, og op til i dag, hvor naturfredningsarbejdet har flere facetter. Porsmoses budskab var bl.a., at kunsten og æstetikken er den letteste og mest umiddelbare formidler af naturværdier, og at vi som forening burde bruge kunst mere i arbejdet for at fremme passionen for natur og landskaber. Porsmose har måske ret et langt stykke hen ad vejen, og det er måske muligt, at kombinere det ikke så formidlingsvenlige arbejde for miljøbeskyttelse med det ”smukkere” naturbeskyttelse. Et kønt landskab er i hvert fald lettere at fotografere end hormonforstyrrende stoffer eller pesticider i et vandløb.

Bestyrelsen fremlagde beretning fra et travlt år med mange ture og arrangementer. Nogle af turene var så velbesøgte at konceptet let kan genbruges, andre arrangementer er vi klar over skal koordineres anderledes, når og hvis de gennemføres næste år.

Vi vil f.eks. lægge os i selen for at gentænke vores naturplejearrangementer. Det er jo oplagt, at medlemmer af en forening, der har naturen og god naturtilstand som fokusområde, har stor interesse i at deltage i pleje. Det er vores opgave, som bestyrelse at finde de spændende projekter, hvor en indsats, lille som stor, er til glæde for både deltagere og den natur vi laver projektet på. Det vil vi arbejde videre med.

Forårstegn i januar 

Det har indtil videre været en udsædvanlig mild vinter, hvilket også kan aflæses, hvis man kigger på naturen derude. Allerede nu kan man opleve Rød hestehov blomstre. Billedet her et taget på Trente Mølle allerede d. 10. januar i år, hvilket er usædvanligt tidligt. De første blomstrende individer finder man normalt, hvor der er rindende vand - f.eks. i kanten af en bæk eller å. Her holder vandet en temperatur, der ofte er et par grader over omgivelserne.  Planten blomstrer før bladende springer ud og de fleste kender måske bedre Rød hestehov som ”tordenskræppe” ,når de store blade dækker store områder .

Ellers er Rød hestehov et sikkert forårstegn, og en meget vigtig plante for de første insekter. Her er masser af pollen, og kigger man efter, vil man opleve et rigt liv i blomsten, når den første forårssol lokker de første bier, sommerfugle og andre insekter frem.

Planten er givet indført af munkene, muligvis i forbindelse med den sorte død i 1300 tallet. Derfor ses den også oftest omkring herregårde, gamle voldsteder og lignende steder. Altid steder hvor der er lidt fugtigt. Kært barn har mange navne, således også Rød hestehov. Pestilensurt er et af de mere populære navne, der muligvis stammer fra, at den har været brugt mod pest, eller måske fordi den ikke er til at komme af med igen når den først er plantet. Den tilhører gruppen af såkaldte invasive arter, arter der er indført af mennesket, og som påvirker hjemmehørende arter negativt. Men det skal nu ikke forhindre nogen i at gå ud og nyde det mylder af liv der kan være i blomsterne, når de for alvor springer ud.

Evighedstræer i Damsbo Skov

Tur til Damsbo Skov - Lørdag d. 2. marts fra kl. 13.00 - 15.00.
Mødested: P-Pladsen ved nedkørselen til Damsbo Strand, Landevejen, mellem Jordløse og Faldsled.

Skovfoged Torben Morth guider os ind i Damsbo Skov, hvor vi ser nærmere på de gamle egetræer, som denne dag udnævnes til ”Evighedstræer” - bevaringsværdige træer, der opfylder alderskriteriet, huser insekter, svampe og fugleliv – kort sagt giver liv til et utal af levende organismer.

I, under, over, på og omkring disse gamle egetræer udfoldes livet, hvis vi mennesker freder dem for fremtiden – evigheden.

På initiativ af skovejer samt skovfoged tilbydes denne spændende tur i et samarbejde mellem Danmarks Naturfredning i Faaborg-Midtfyn og Assens.

Kom og lyt med, når Torben Morth fortæller om de gamle egetræer og se udlevering af DN´s emblem og diplom. Alle er velkomne.

Vi glæder os til at se store og små på forårstur i Damsbo Skov.

 På DN´s hjemmeside kan du læse meget mere om baggrund og ideen bag ved "Evighedstræer" 

Vandplanerne skal vedtages igen

Vandplanerne er underkendt i Natur- og Miljøklagenævnet, og dermed er kommunernes vandhandleplaner ugyldige.

Nogen kunne måske tro, at det skyldes at EU har kritiseret Danmark for ikke at gøre en langt større indsats for eksempel at overvåge afklare, hvilke miljøfarlige stoffer der udgør problemer i de enkelte vandområder. EU mener f. eks., at det danske overvågningsprogam NOVANA er ikke godt nok, og at der bør sættes yderligere fart i at analysere og værdisætte alle væsentlige sektorers indflydelse på vandmiljøet.

Det er nu ikke EU's bekymring, der har stoppet processen. Dansk landbrug har klaget over at høringsfristen for en justering af dyrkningsfri bræmmer langs vandløb har været for kort, med den begrundelse, at kortværket, der skulle udpege bræmmekrævende vandløb var upræcist, kom sent i processen, og at der ikke er god dokumentation for, at de dyrkningsfri bræmmer ville virke. Vandplanerne er en ommer.

Det skal erindres at vandplanerne er en udmøntning af EU's såkaldte vandrammedirektiv, som Danmark underskrev allerede i 2000. Vandrammedirektivet kræver, at der skal være god økologisk tilstand i såvel grundvand som i åer, søer og kystnære farvande i 2015. At der nu skulle ske noget på et tidspunkt burde ikke komme som en overraskelse.

Kommunerne har arbejdet på planlægning af indsatser i forlængelse af vandplanerne. Det er primært prioritering af indsatsområder i forhold til hvad der skal gøres, hvornår det skal gøres, og hvorhenne det skal gøres i den næste planperiode.

Interesserede kan følge hvad der sker på Naturstyrelsens hjemmeside her  

DN arbejdede med.....

Nationalpark Det sydfynske Øhav

Nationalparken bliver ikke til noget. DN har via Samrådet fo Fyn arbejdet for at nationalparken skulle gennemføres. Flere medlemmer fra lokalafdelingerne i de kommuner, der har været i spil geografisk, har deltaget i de arbejdsgrupper, der har været nedsat som forberedelse til det oplæg kommunernes politiske niveau har skullet tage stilling til.

Som deltager i naturarbejdsgruppen stod det rimeligt hurtigt klart, at naturbevarelse og miljøsikring ikke nødvendigvis ville få nogen fremtrædende rolle i beslutningen om, hvor vidt der skulle etableres nationalpark. I bedste fald kunne naturen, som objekt benyttes, som udflugtsmål og legeplads, og skulle derfor sikres sin geografiske udbredelse, evt. udvides hvor pladsen var trang. Men mest af alt skulle natur, her defineret bredt som landskaber, indgå i en fortælling, der kunne være med til at fremme turisme, bosætning og friluftliv. På den måde ville nationalparkens fornemste opgave være at generere kapital til lokalområdet.

Det er derfor heller ikke indtrykket, at modstandere af nationalparken var bange for naturbeskyttelsesaspektet, eller mod miljøforbedringer. Modstanderne var mere nervøse for, om øget tilflytning, strømme af turister og brugere af geografien, ville være en hindring for fortsat arbejde med de traditionelle hovederhverv,  landbrug og skovbrug. Denne nervøsitet har så vundet gehør i befolkningen.