Maj 2012

Velkommen til det første nyhedsbrev
En lille ny har set dagens lys, og I ser nu på DN Faaborg-Midtfyns første nyhedsbrev.

Det er vores hensigt at komme med 4 udgivelser om året.
Vi vil bestræbe os på at kunne give en god orientering omkring nyhederne,det vi arbejder på, og de aktuelle sager der måtte komme.
Det skal ikke være så alvorligt det hele ,så vi vil også give plads til den gode historie, udflugter og andre arrangementer.
Vi håber, at du vil tage godt imod dette nye tiltag, og vi tager gerne imod nye ideer og indput. Nyhedsgruppen 

Kirketudse - en ny art?
Næppe – men i hvert tilfælde et nyt og spændende fund af en af vores sjældne padder.

Lige nu er der fuld gang i en frøerne og tudserne rundt om ved vandhullerne. En af de mere sjældne er den grønbrogede tudse, der kun er kendt fra et par steder på selv Fyn, og lidt flere steder på de tilhørende øer.

I slutning af marts dukkede de op et helt nyt og noget usædvanligt sted. Under kirkegulvet i Åstrup Kirke, hvor man var ved at omlægge nogle fliser, der var faldet sammen. 2 voksen individer og 2 unger fra sidste år dukkede op. Hvordan de er kommet ud og ind er lidt af en gåde, da man umiddelbart ikke kunne se nogen huller.

Hvad der også var ganske overraskende er, at det er et godt stykke fra den nærmeste kendte lokalitet ved Nab, og samtidig et stykke fra saltvand. Normalt lever den i små vandhuller tæt ved kysten, gerne vandhuller, der i løbet af sommeren tørrer ud.

I maj når temperaturen når over 12 0C, søger den til vandhullet for at lægge sine æg. En enkelt grønbroget tudse kan lægge op til 18000 æg. Og det her her, der er størst chance for at opleve den smukke tudse.

Så herfra skal lyde en opfordring til at gå ud og holde øje med den . Vi hører meget gerne om nye fund af arten, der er en såkaldt Bilag IV art, hvilket betyder at den er beskyttet i hele dens udbredelsesområde. Bl.a. må dens levesteder ikke beskadiges og ødelægges. Kirkegulvet i Åstrup Kirke er dog lagt om, og kirketudserne fik en ny erstatnings-bolig uden for kirken.
 

DN anker 2 sager om beskyttelseslinier
I Naturbeskyttelsesloven finder man bestemmelser om bygge- og beskyttelseslinier, som skal sikre, at de nærmeste omgivelser ved vore kyster, langs åer og søer og omkring skove og kirker bliver friholdt for bebyggelse eller andre indgreb, som er væsentlige i landskabet.

F.eks. er der en beskyttelseslinje på 150 m omkring søer og langs åer, som skal sikre, at der ikke bliver bygget eller bliver plantet træer eller lavet terrænændringer, som kan skade landskabet omkring åen, eller forringe levevilkår for planter og dyr.

Omkring vore skove og kirker er der en beskyttelseslinje på 300. Skovbyggelinjen skal friholde skovbryn for bebyggelse, og kirkebyggelinjen sikrer kirkernes omgivelser mod byggeri over 8,5 m.

Det er Kommunen, der afgør om en evt. ansøger alligevel kan få dispensation til at lave ændringer inden for beskyttelseslinjerne. DN´s lokalafdeling for Faaborg-Midtfyn er klageberettigede i sager om dispensation fra beskyttelseslinjer, f.eks å-beskyttelseslinien og skovbyggelinien. Som landsdækkende naturforening kan Naturfredningsforeningen påklage myndighedernes dispensationer fra beskyttelseslinjer til Natur- og Miljøklagenævnet, som så også vil vurdere sagen.

Ofte giver myndighederne dispensation i sager, der har underordnet betydning for det der skal beskyttes, og her vil foreningen ikke gøre indsigelser.

For nylig har foreningen valgt at gøre indsigelser i to af Faaborg-Midtfyn Kommunes afgørelser. Den ene sag vedrører planlagt boligbyggeri nær Hestehaveskoven ved Nr. Nærå. Den anden sag drejer sig om et klubhus for bueskytter, der er planlagt nær Odense Å i Nr. Broby,

Foreningens indsigelser er altid begrundet i konkrete forhold. Vi klager kun over afgørelser, hvor vi mener hensynet til natur eller miljø tilsidesættes.

Efterfølgende har Naturstyrelsen reduceret skovbyggelinien fra 300 til 75 m ved Nr. Nærå og dermed tilladt, at der bygges parcelhuse 75 meter fra skoven.

Mosehornuglen fulgte med på DN-turen
Danmarks Naturfredning havde i samarbejde med lodsejer Jens Erik Aagaard inviteret til fugletur ved den genslyngede Odense Å den 18. april.

Der var et mylder af mennesker ved klubhuset i Nr. Broby, hvor 65 personer med kikkerter af diverse modeller mødte frem på en efter årstiden fin aften med klar himmel og solen i vest. Folk ønskede at se, hvordan fugle og natur har taget det nye landskab i brug, efter at Naturstyrelsen og gravemaskiner forlod området i 2008.

Fuglene var de første, der indtog naturperlen ved Nr. Broby. Meget kan man sige om afvikling i landdistrikterne, men i dette tilfælde er der tale om en udvikling, som mange byboere må misunde folk, der er bosiddende nær det grønne åndehul.

Foto: Jens Erik Aagaard fortæller oplagt om området.

Lodsejeren har øjne og ører åbne – der bliver
iagttaget og noteret talrige fuglearter, som dels yngler,dels fouragerer på engarealerne, inden de trækker videre til Skandinavien.

Denne aften var en øjenåbner for mange – måske også skeptikere – at udyrket jord rummer et rigt potentiale for naturoplevelser, som kan ses uden antenne.

Pludselig svingede en mosehornugle forbi i luften – fuglen er forholdsvis sjælden i Danmark - kun få par yngler her grundet manglende føde i form af markmus. Opdyrkning og dræning ødelægger leveområderne. Måske ville mosehornuglen lige fortælle os, at den havde set os.

Måske var det et symbol: Gå hjem og tænk over, hvad vi gør ved naturen!

Hvis det fortsat skal blomstre og kvidre på engen i Nr. Broby, skal kvæget på græs for at pleje arealerne. Køb en ko eller en halv hos den lokale kogræsserforening.

Det giver double up af indsatsen.

Affaldsindsamling 2012
Affaldsindsamlingen søndag d. 22/4 gik over al forventning. Der blev samlet rigtig meget affald ind.

I år blev der i kommunen samlet ind flere steder end nogensiden før. Både i Bøjden, Millinge, Horne, Øster Hæsinge, Nr. Lyndelse, Nr. Søby og Brobyværk var frivillige i gang fra morgenstunden.

I Brobyværk blev der f.eks på små 2 timer samlet 185 kg blandet affald ind på trods af at alle skolerne 4 dage før havde samlet næsten 450 kg ind i lokalområdet.

Det er tankevækkende og skræmmende at se, hvor meget affald der bliver smidt/tabt i vores natur.

I Horne var der 83 indsamlere, 5 ruter i og omkring byen. Her konstaterede man at; "Det var glædeligt at se, at der faktisk ikke var så meget affald som de forrige år.."

Samme oplevelse havde man i Millinge, hvor et lille hold samlede ind. Her konstaterede man "at der faktisk var forbløffende lidt affald denne gang".

Både i Horne og i Millinge var på ruter hvor der var samlet ind før - andre steder er der stadig nok at tage fat på.

Heldigvis er der mennesker der ikke vil se på det og stiller op, når der samles ind. Det kan forhåbentlig sende et signal til de mennesker, der ikke kan finde skraldespanden.

Vi ses næste år.

Naturpleje - Giv naturen en hjælpende hånd
I DN Faaborg-Midtfyn ønsker vi at have mere fokus på naturplejeprojekter. Dels synes vi der er rigtig meget at tage fat på, dels får vi flere forespørgsler fra medlemmer,der gerne vil være med til at gøre en konkret indsats for naturen i kommunen.

Vi har derfor i afdelingsbestyrelsen nedsat en naturplejegruppe, der skal have fokus på dette område. Vi lægger ud med 2 plejedage i Sundbakker, som DN´s lokalafdeling passer og plejer i samarbejde med Age V. Jensens Fonde, der ejer området. De to første arrangementer bliver d. 10. maj og d. 12. juni. Dernæst er der fokus på Storelung og på området ved Tarup Davinde i forbindelse med den årlige høsletsdag. Se meget mere om arrangementer på vores hjemmeside, hvor man bl.a. kan se mødested, tidspunkt etc.

Det er vores håb at der sidder nogen blandt medlemmerne, der kunne have lyst til at give en hånd med og gå ind i Naturplejegruppen. Man kan godt være med her, uden at skulle gå ind i selv bestyrelsesarbejdet. På den måde håber vi kan få mulighed for at lave endnu flere arrangementer og endnu mere naturpleje til gavn for naturen.

Kontakt afdelingens Naturplejegruppen via vores hjemmeside eller møde op i Sundbakkerne.

På tur på egen hånd
Dyreborg og halvøen Knold.

Findes der et herligere sted end turen fra Dyreborg og rundt om Knold? Måske, men et sted hvor natur og kultur er så sammenvævet?
For 130 år siden var der fiskere og mange fisk. Bådene lå for svaj og blev trukket på land om nødvendigt. Omk 1880-1890 kom det store sildeeventyr med mængder af fisk i fjorden og de omkringliggende farvande. Fortjenesten blev brugt til at opføre 37 fiskerhuse i Fiskervænget. De blev kaldt det nye Dyreborg - i modsætning til det gamle miljø ved havnen. Dyreborgenserne blev professionelle erhvervsfiskere, og befolkningen blev tredoblet, så der i 1901 boede 255 personer i Dyreborg. Omk 1920 ville byboerne ud i naturen, og så lejede man de nye stuehuse ud til byboeren, og fiskerfamilien flyttede selv ud i udhusene om sommeren. Der kom dampskibsforbindelse til Faaborg, der bragte varer og gæster til Dyreborg. Den nuværende havn blev bygget omk. 1940.
Fra Fiskervænget er der ikke langt til Drejet. Her blev et halvt hundrede badehuse bygget, så sommergæsterne fra byen kunne nyde det friske havvand! Efter 1970 gik fiskeriet dog tilbage - færre sild, næsten igen ål - og fraflytningen startede. Det nye sommerhusområde ved Store og Lille Stege havde forlængst afløst fiskernes boliger.

Turen kan begynde skråt over for Fiskervænget ved "barkkedlen", hvor fiskerne præparerede deres garn. Begynd med at gå ned på stranden langs med Fiskervænget og syd på ud mod Hesterenden, der danner udløb øst for noret, og hvor hestene blev motioneret i vandet. Følger man nordsiden af noret får man et herligt vue over fuglelivet, oftest mange ænder og svaner. Stien snor sig mod vest op gennem krat og ind imellem langs sivene. Man når frem til badehusene ved Drejet og følger vejen ud mod Knold, der engang var en ø og hæver sig 23 m over havet. Det tynder ud med badehuse, og turen rundt om Knold neden for skrænten kan man gå i egne tanker. Måske ser man en enkelt lystfisker ude i vandet. Tørkepræget vegetation ses her mod syd. Godt fodtøj er nødvendigt for at kunne gå her mellem store sten og lerskrænter. Skrænten ender og foran ligger en dejlig eng med indsnørrede strandsøer og en ganske anderledes vegetation. Digesvaler, måger, hvidklire alt efter årstiden. Vi nærmer os Hesterenden. Kan man komme over den 40 cm dybe rende med opsmøgede bukseben og skoene om halsen, har turen måske taget to timer. Det er ikke altid muligt at vade over - pas på mudret bund - måske må man tage samme vej tilbage. Bestemt værd at opleve en sommerdag!