Danmarks Naturfredningsforening, maj 2015 |
|
Alting grønnes og springer ud...
Så er foråret for alvor i gang og alting grønnes derude. Tag ud i skoven og nyd de smukke anemoner eller den karakteristiske løgduft fra ramsløggene, der lige nu dækker skovbunden i lyse løvskove og krat - og bring måske nogen med hjem til en skøn hjemmelavet Ramsløgspesto. En stor tak til alle jer der d. 19. april var med til at samle affald op, så det ikke ligger og flyder i naturen. Læs mere om resultatet af affaldsindsamlingen i dette nyhedsbrev og find i denne udgivelse også ideer til en have uden gift, som er et af foreningens nye temaer. Vi byder også ind til nye ture med blandt andet nattergalesang og høslet. Alle er hjertelig velkommen.
|
|
Affald i læssevis!
DN i Fåborg-Midtfyn er både stolt - og lidt beskæmmet over dette års affaldsindsamling. På DN´s hjemmeside foreligger der nu resultater fra 21 indsamlinger i kommunen. Det er et flot antal personer, der har iværksat en forårsrengøring i naturen, og det vil bestyrelsen gerne hermed takke for. Vi værdsætter hver eneste pige, dreng, dame og mand, der har fyldt i poser og sække søndag den 19. april eller i ugen før eller efter. Efter at det samlede landsresultat nu er gjort op, og det viser en rekord tilslutning og rekord mængder af affald, er det jo alligevel et underligt paradoks.
Godt at affaldet nu er samlet op, men beskæmmende, at der var så meget at samle af! I vores kommune er der indberettet 2887 kg affald, 465 dåser med pant og 4.281 dåser uden pant. Det burde give anledning til selvransagelse, hos de der kaster dåserne, men også hos de lovgivere, som kan gøre noget for at ændre denne komplet tankeløse adfærd. Men hatten af for de skolebørn, institutioner, skolelærere og pædagoger, lokalråd, beboerforeninger, der har taget slæbet i år. Vi håber, de har lyst til at tage endnu en tørn i 2016, hvor søndag den 17. april bliver den store opsamlingsdag og samtidig 10-årsdagen for Naturfredningensforeningens start på affaldsindsamlingen i Danmark. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget!
Se mere på: Affaldsindsamling 2015
|
|
Naturen netop nu
Lige nu blomstrer de smukke hvide ramsløg derude. I nogle skove dominerer de store grønne blade med de stjerneformede blomster fuldstændigt skovbunden og er med deres løgduft med til at gøre skovturen ekstra oplevelsesrig i øjeblikket. Ramsløg har været her siden bondestenalderen og er hjemmehørende i det meste af Europa. De trives i næringsrige skove og krat og ses ofte i vore kystnære skove, som her i Præstens Skov ved Ballen.
Ramsløg er ikke kun en fryd for øjet her i foråret. De kan sagtens bruges i køkkenet, bare man passer på ikke at forveksle dem med de giftige Liljekonvaller. Bladene har en fin aromatisk smag af hvidløg med en snert af porre og indeholder 20-40 gange mere C-vitamin end citroner. De er mildere end hvidløg, men meget stærkere i smagen end f.eks. purløg. Da ramsløg, ligesom hvidløg, indeholder stofferne alliin og allicin, virker ramsløg antibiotisk og styrker immunforsvaret. De unge blade har den fineste smag og kan f.eks. dampes og spises som tilbehør, eller de kan snittes og bruges i wokken eller i salater. Eller prøv en ramsløgspesto. Find en opskrift på nettet eller prøv denne: 100g Ramsløg (ca. tre store planter), 2 dl olivenolie, 50-100 g nødder (f.eks. pinje, cashew eller smuttede mandler), saften af ½ citron, evt. 100 g parmasanost og salt/peber. Nødderne blendes med olien, hvorefter ramsløg blendes med inden citronsaft og ost tilsættes. God fornøjelse!
|
|
Giftfri Have
Naturfredningsforeningen vil gerne have danskerne til at droppe gift i haven. Hvert år bliver der brugt 30 tons gift mod ukrudt og skadedyr i de danske haver. Vi vil med initiativet Giftfri Have, som er opstået i samarbejde med Landsforeningen Praktisk Økologi, hjælpe haveejere med at droppe giften i deres have. Det gælder parcelhushaven, byhaven, kolonihaven og sommerhushaven. For gift er skadeligt for vores grundvand, miljø, dyr og sundhed. I den forbindelse har vi været på besøg i Mona Ibsens villahave i Stenstrup,og bestyrelsen fortæller her om de mange ideer til naturvenlig drift, som vi fik af besøget i haven.
Monas have er ikke overvældende arealmæssig, men den gør hende alligevel delvist selvforsynende med giftfrit dyrkede grønsager og urter og levner plads til prydblomster og stauder i mange farver.
Mona flyttede ind i huset for 6 år siden. Dengang var der ingen have, den har hun siden bygget op fra grunden. Haven er ikke færdig, der er til stadighed mange større og mindre projekter i gang. Forhaven rummer prydhaven med stauder og træer med ikke-spiselige frugter - blandt andet japansk dværgahorn med flere forskellige farvede blade samt et pilebladet pæretræ (ikke spiselig) og en nektarin, der bedst kan lide ly og læ og derfor dyrkes i en trækasse under udhænget. Den bestøves i øvrigt manuelt af Mona, der med hænderne flytter pollen mellem blomsterne.
De mange stauder tiltrækker svirrefluer og mariehøns, der hjælper med at bestøve flere af de andre blomster og i øvrigt er med til at bekæmpe skadedyr. Kommer der alligevel lus i roserne fjernes de manuelt og rosen dyppes i vand ligesom klæbrigt plastik forhindrer æbleviklere i at nå æblerne. Man kan også sprøjte med mælk, svovl eller sæbevand, fortæller Mona.
Der er desuden sørget for gode forhold for pindsvin og småfugle. F.eks. med vandbade og rodede hjørner til pindsvin samt redekasser og foderhuse til musvitter og blåmejser. Til gengæld for husly og god behandling tager dyrene skadedyr..
I baghaven ligger urtehaven. Urter og grønsager dyrkes i 4 separate bede i rammer af træ - i alt 48 kvm. Urter og grønsager roteres årligt efter et nøje planlagt mønster - i alt varer rotationen 8 år - så grønsagernes behov for blandt andet kvælstof passer med jordens indhold det pågældende år. De dyrkes ved "no digging"-princippet, for ved at undlade at grave, holder man jorden porøs, så den holder bedre på vand og næringsstoffer.
Hvert år efterfyldes benene med 10 cm hjemmelavet kompost blandet med tang og hønsemøg for at give jorden de næringsstoffer tilbage, man tager ved at høste grønsagerne. Komposten bruges i øvrigt også som gødning i prydbedene. Rootsetting og stiklingeformering af blandt andet ærter samt overdækning med fiberdug, der giver varme og læ, betyder en tidlig høst. Eksempelvis er der ærter sidst i maj og bønner først i juli.
Bunddækkeplanter i bedene og sort fiberdug under perlestenene holder ukrudtet nede. Desuden er det vigtigt at luge så snart man ser ukrudt og få mest muligt af roden med op. Haven gødes med hjemmelavet kompost - lavet af haveaffald og plænegræs- samt hønsemøg, brændenældevand, lupingødning og mineraler. Alt sammen fuldstændig giftfri og primært hjemmelavet.
Baghavens planter tæller blandt andet dagliljer, nellikerod, det c-vitaminrige Elstar æbletræ, spiselig rønnebær, klatrehortensia, vinrabarber, opalblommer, hyld, solbær, ribs, hvidløg, der tåler vores klima, løg, tomat, agurk, morgenfrue, selleri, rucola, sar, persille, kål, ærter og bønner.
Alt i alt et meget imponerende udbytte i en ikke så stor have på en ganske almindelig villavej. Dette kræver viden, planlægning og journalføring, men det er muligt i selv små haver. Vi håber at dette kan være en inspiration til forsøge, at blive mere selvforsynende og giftfri i din have.
Allerede nu har 3000 haveejere tilmeldt sig Giftfri Have på Naturfredningens hjemmeside.
|
|
Tag med på nattergaletur til Skånemosen
Torsdag den 28. maj kl. 19-21.30 byder lodsejer Mogens Christoffersen på markvandring og nattergaletur i Skånemosen, som efter en naturgenopretning har fået den tabte natur tilbage. Glæd jer til at høre landmanden fortælle om sin idé med at omlægge de tilgroede mose- og engarealer. 27 ha er blevet inddraget, idet flere lodsejere har lagt jord til det indhegnede område, hvor Galloway-kvæg har overtaget naturplejen. Fauna, insekter og fugle har allerede genfundet det tabte paradis, og vi forventer at se majgøgeurter og høre nattergalesange, når vi skridter territoriet af på denne majaften. Vi mødes for enden af Skånemosegyden ved Håstrup, 5600 Fåborg, hvor parkering er mulig. HUSK gummistøvler! Vi slutter af i samlet trop med en forfriskning, hvor vi dufter, føler og hører forårets komme. Alle er velkomne!
DN i Faaborg-Midtfyn indstillede i januar 2015 Mogens Christoffersen til at modtage Samråd Fyns pris for fremragende naturpleje. Hans initiativ og lyst til at dele naturen med andre samt hans indsats for at få andre med på idéen, burde belønnes, mente DN-bestyrelsen. Stor var vores glæde, da en naturplejepris- komite i Samråd Fyn, som repræsenterer 10 DN-afdelinger på Fyn, Langeland og Ærø valgte vores kandidat til at modtage prisen i 2015. Det er tilladt at gå tur i området på egen hånd, når blot man tager hensyn til køerne og naturen. Ved en sammenkomst på rådhuset i Ringe mandag den 9. marts blev æresbevisningen overbragt af Kurt Due Johansen, DN Odense. Borgmester Christian Thygesen holdt tale og ønskede til lykke. Kommunens biolog Kasper Nowack, som har bistået hele vejen igennem, var også til stede og viste smukke fotos fra området. En gave i form af et par akvareller malet af Ole Runge, Bogense blev overrakt til prismodtageren og derefter hyggede de knapt 20 tilstedeværende sig med kaffe og lagkage.
|
|
Velkommen til høslet
Igen i år holder vi i samarbejde med NaturstyrelsenFyn 2 høslætdage på det skønne område i Svanninge Bakker. Sæt derfor et kryds i din kalender ved søndag den 7. juni og den 16. august, så du ikke går glip af disse to superhyggelige arrangementer med aktive oplevelser for hele familien.
Den spændende flora og fauna i rigkæret trues af manglende pleje. Derfor slår vi området to gange, hvilket er den mest optimale drift for et rigkær, hvis man vil bevare og udvikle en rig og mangfoldig natur. I stedet for den monotone bevoksning som området nu har, vil høslættet være med til at udvikle en mere varieret og rig natur. Allerede nu kan vi se effekten af vores indsats, selv om vi først påbegyndte naturplejen på rigkæret i 2013.
Leslåningen er sjov motion, der nemmest kan beskrives som “dans på engen”. Det er også forbavsende nemt at lære. Så høslæt i Svanninge Bakker er et godt sted at starte, hvis du har ikke prøvet at slå med le før. Der vil være erfarne le-folk tilstede, som du kan spørge til råds, og vi starter som sædvanligt med en kort introduktion, og viser alle nytilkomne, hvordan man gør.
Vi har leer, høriver og andet grej til låns, så det behøver du ikke tænke på. Men gummistøvler vil nok være praktisk at få med, for der plejer at være ret vådt i området.
Og så kan vi lige afsløre, at i år har vi fået tilskud fra Friluftsrådet, til vores to høslætdage. Det betyder, at vi ikke alene kan tilbyde en aktiv dag i naturen for både nye og garvede naturpleje-entusiaster, men også byde alle deltagere på en rigtig høstgilde i de skønne omgivelser. Så glæd jer til 2 oplevelsesrige dag i naturen, hvor I virkelig kan være med til at gøre en forskel.
|
|
|