I årsmødet deltog ca. 25 medlemmer.
Lars Torup bød velkommen til de fremmødte og til aftenens foredragsholder museumsinspektør Otto Uldum fra Langelands Museum.
Rækkefølgen på programmet blev ændret, så mødet begyndte med Otto Uldums foredrag: Marin-arkæologi, fortidsmindeforvaltning og sunkne landskaber

Otto Uldum tog os med på en spændende rejse, der rakte tilbage til fastlandstiden 7000 f. Kr., hvor landet var betydeligt større end i dag. Da isen smeltede, gik det dog stærkt tilbage – på 600 år steg havet 30 m, og landet vippede over en diagonal akse, som sendte bopladserne syd for Fyn i havet.

Vi fik et kronologisk overblik over fund af stenalderbopladser, gravsteder, skibsvrag og sejlspærringer og fik et indblik i de vilkår der bestemmer marinarkæologiens stilling og betydning i dag.

Se evt.:
http://www.kulturarv.dk/forvaltning/arkaologi/marin/index.jsp
http://www.langelandsmuseum.dk

 
Efter foredraget blev selve årsmødet afviklet:

1. Valg af dirigent
Jørgen Bau Mortensen tidligere formand fra Ringe-Ryslinge Lokalkomite blev valgt til dirigent.

2. Bestyrelsens beretning
Blev afholdt ved formanden Lars Torup suppleret af Leif Sørensen, Erik Ehmsen og Jens
Andreassen. Se vedlagte Årsberetning!

3. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen
Til bestyrelsen var Birgit Bjerring, Erik Ehmsen, Dorthe Jensen og Erling Jensen på valg.
Erling Jensen ønskede ikke genvalg. De tre øvrige blev og afdelingens nuværende suppleant
Lene Friis blev valgt til afdelingsbestyrelse.
Mette Hansen, Elsebeth Pedersen, Ulla Poulsen og Lone Ravn fortsatte som suppleanter.
Som ny suppleant blev Nina Larsen valgt.

4. Forslag fra medlemmerne
Der var ingen indkomne forslag.

5. Eventuelt
Formanden takkede Erling Jensen for hans mangeårige arbejde i Danmarks
Naturfredningsforening.

Umiddelbart efter årsmødet afholdt den ny afdelingsbestyrelse konstituering.
    Formand: Lars Torup
    Næstformand: Jørgen Hansen
    Webmaster: Jens Andreassen

Referent Lars Torup

Årsberetning 2007

Faaborg den 15. november 2007 Årsmøde og årsberetning. 
Aftenens program blev ændret lidt, idet Otto Uldums foredrag blev afholdt inden selve årsmødet.
 
Dagsorden for årsmødet onsdag den 7. november kl. 19.30 i Ringe Bibliotek  
Valg af dirigent
Bestyrelsens beretning
Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen
Forslag fra medlemmerne
Eventuelt
 
Efter selve årsmødet er der foredrag ved
 
Museumsinspektør, Otto Uldum, fra Langelands Museum.
 
Marin-arkæologi, fortidsmindeforvaltning og sunkne landskaber. 
 
Lokalkomiteens årsberetning 2007 
 
a.     Medlemmer af DNs afdelingsbestyrelse, årets gang (Lars)
 
Præsentation af nuværende afdelingsbestyrelse og suppleanter.
Formand                           Lars Torup
Næstformand                    Jørgen Hansen
Menigt medlem                  Jens Andreassen, IT, hjemmeside
Menigt medlem                  Birgit Bjerring
Menigt medlem                  Erik Ehmsen
Menigt medlem                  Per Holmsgård
Menigt medlem                  Dorthe Jensen
Menigt medlem                  Erling Jensen
Menigt medlem                  Peder Nielsen
Menigt medlem                  Ole Bloch-Petersen
Menigt medlem                  Leif H. Sørensen
Menigt medlem                  Karl Top
Suppleanter:                           Lene Friis
                                              Mette Behrendt Hansen
                                              Elsebeth Pedersen
                                              Ulla Poulsen
                                              Lone Ravn
                                           
Generelt om året forløb Arbejdet i Naturfredningsforeningen er på lokalt plan organiseret i 96 lokalafdelinger svarende til de nye kommuner. 

Faaborg-Midtfyn Lokalafdeling dækker et areal på 637,42 km2. Har 1.427 medlemmer. Arealmæssigt største afdeling på Fyn. (Broby, Faaborg, Ringe, Ryslinge og Årslev). 

Afdelingsbestyrelsen holder møde én gang om måneden for at se på de sager der kommer Kommunen, Regionen, Fredningsnævn og Staten, og som vi og andre ifølge loven har ret til at få prøvet ved en højere instans. Oftest vil det være Naturklagenævnet og Miljøankenævnet. Vi forsøger at være naturens vagthund og arbejder for at undgå forringelser i naturen og landskab.
Vi har afholdt 13 bestyrelsesmøder og enkelte arbejdsmøder, samt et lokalkursus/workshop i brug af det DN net, hvor alle sager efterhånden lægges ind på elektronisk form.
Det har været et travlt år, hvor vi har skullet tilpasse vores arbejde til den nye struktur i Faaborg-Midtfyn Kommune. Det har givet nogle problemer ikke blot for os, men også for kommunens medarbejdere i forbindelse med håndteringen af de mange sager. I forbindelse med zonetilladelser har vi således overset en række sager, da zonelovssagerne i modsætning til de øvrige sager ikke er sendt elektronisk til DN, men kun offentliggjort lokalt.
 
Siden 1. januar har vi modtaget ca. 170 sager elektronisk via DN-nettet, som vi har skullet tage stilling til.  Hertil kommer en række henvendelser fra private, samt deltagelse i forskellige arrangementer og arbejdsgrupper.
 
NBL:            
dispensationer fra bygge- og beskyttelseslinier: 40
 §-3 tilladelser: 18
Vandløbsloven: 2
Vandindvindingssager: 38
Miljøgodkendelser og tilladelser efter miljøbeskyttelsesloven: 8
Tilladelser efter skovloven:5
Zonetilladelser:??
Kommuneplantillæg: 6
Lokalplaner: 7 
 
Kommuneplanen:
Kompetencen til at lave retningslinier for nye byområder og for udnyttelsen og forvaltningen af det åbne lands natur, landskab og miljø, som tidligere lå i regionplanerne, er nu overdraget til kommunerne. Der vil altså ikke længere være en regional myndighed, som kommunerne skal indordne deres planlægning under. Fremover bliver kommuneplanen det vigtigste plandokument. De nye kommuneplaner får meget stor betydning, og arbejdet med dem vil være en voksende opgave for lokalkomiteerne i fremtiden.
 
Lokalplansager:
Vi har haft en del sager, som var påbegyndt inden kommunesammenlægningen.
-         Feriecenter Klinten. Udvidelse med vinduer i Skrænten. Ikke medhold
-         Motocrossbane i Vester Åby. Lokalplanen godkendt men sagen anket af andre.
-         Horne Sommerland. Klage over manglende miljøvurdering, overvågning og handlingsplan,
-         Bøjden Strandcamping: bådeoplæg i §3-område, evt.ulovlige teltpladser.
-         Sommerhusgrunde ved Lille Stege. Terrænregulering ved opfyldning. Kommunen afviser.
-         Feriecenter Mosegården. Manglende beplantning og opstilling af legeredskaber inden for strandbeskyttelseslinien. Sagen er netop afgjort.
Hertil kommer 6-7 nye lokalplanforslag som vi har skullet se nærmere på.
De 4 har omfattet efterskoler og institutioner (Hjemly Efterskole, Faaborgegnens Efterskole, Sdr. Nærå Efterskole og Holmehave), 3 boligområder og et enkelt industriområde. Det sidste lokalplanforslag omfatter et boligområde i Ringes vestlige bydel ud mod Rynkeby gårds jorder. Et område, som vi vil se nærmere på.
 
Bebyggelse i det åbne land.
I 2001 gav f.eks. Fyns Amt afslag på 36 procent af sagerne om byggeri i naturen. I 2003, efter at kompetencen om byggetilladelser i naturen overgik til kommunerne, blev der kun givet afslag i fem procent af sagerne.
Vi har ikke det fulde overblik over FMKs afgørelser, efter kommunesammenlægningen, men vores umiddelbare indtryk er at FMK administrerer zoneloven fornuftigt.
 
Samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune:
Kommunen har fra starten vært åbne overfor et samarbejde/en dialog med naturfredningsforeningen. Vi er således blevet inviteret til at deltage i en følgegruppe vedrørende Friluftsliv. Vi har været med i Task Force Faaborg, hvor vi har deltaget i en workshop med fokus på fremtidsvisioner for Faaborgområdet. Kommunen har oprettet et grønt råd, hvor DN har en af pladserne. Endelig er Naturfredningsforeningen blevet bedt om at medvirke til oprettelsen af et naturpleje- og kogræsserlaug i tilknytning til Ringe Sø-området/ den grønne kile.
 
I forbindelse med Faaborg-Midtfyn Kommunes Forslag til udviklingsstrategi 2008 Del 1. Forestil dig et moderne dansk Toscana, er afdelingsbestyrelsen fremkommet med en lang række forslag. 
 
DN som naturens vagthund:
En af foreningens opgaver er at fungere som naturens vagthund. Vi får løbende henvendelser fra folk om ulovlige forhold, som de beder os om at se nærmere på. I år har vi bl.a. haft sager om ulovlig deponering af aske og bygningsaffald, dræning af et lille moseområde og aflæsning af eternittagplader og andet bygningsaffald i en mindre skov. I sådanne sager skriver vi til kommunen, der som tilsynsmyndighed skal behandle den slags sager.
                                                                                        
Arrangementer/ture:
- Affaldsindsamling 15. april i Broby; Svanninge bakker og ved Sundet/Sundvejen.
- 3 ture i Sundbakkerne. Lars Torup
- Aften vandretur ved Broby. Birgit Bjerring
- Fugletur ved Sundsøen. Lars Bonne Rasmussen
- Ørnetur til Brændegård Sø, Erik Ehmsen
- Tur ved Sollerup med folk fra kommunen 22. maj.
- Deltagelse i Øhavets dag 26. august, hvor turistforeningerne ud til Øhavet gik sammen med forskellige foreninger om en række arrangementer ud til Øhavet. Afdelingen deltog med en informationsstand og en mindre udstilling om Fjordens miljøtilstand, iltsvind og den positive virkning af kommunens spildevandsrensning..
- Foredrag i Faaborgs Orienteringsklub om landskabsdannelse i Faaborg-området. 
 
Sundbakkerne – Danmarks bedste motionsrute
På initiativ af den daværende DN Faaborg lokalkomite blev Sundbakkerne i 2003 erhvervet af Aage V. Jensens Fonde. Siden da har Danmarks Naturfredningsforening udarbejdet driftsplaner for området og stået for driften af arealet. I samarbejde med kommunen er Sundbakkerne blevet en vigtig del af et enestående bynært rekreativt område. Det er derfor særligt glædeligt, at stisystemet omkring Sundet og Sundbakkerne for nylig er blevet kåret som Danmarks bedste motionsrute.
 
Landbrugssager i 2007:
I det forløbne år er der afgjort en del landbrugssager. En del af disse var allerede indklaget til NKN før sidste årsmøde, andre er kommet til i løbet af året.
Vi har ikke fået medhold i en eneste sag, da Naturklagenævnet ikke vil rejse tvivl om Amtets faglige vurdering. Dette forhold vil muligvis ændre sig, da de nye sager afgøres ved Miljøankenævnet, som er et fagligt klagenævn.
Husdyrloven har medført en væsentlig forringelse i beskyttelsen §3- og Natura 2000-områder mod næringsstofbelastning. Heldigvis vil Faaborg-Midtfyn administrere mere restriktivt, da de ikke ønsker at komme i klemme med EU's beskyttelsesbestemmelser.
 
Fanget i gammel lovgivning: Leif Sørensen
Nogle gange oplever vi, at vores handlemuligheder bliver begrænset af bindinger og undtagelsesbestemmelser i gamle aftaler/bestemmelser. Et eksempel er Trollelung, hvor en gammel udmatrikulering i et moseområde, åbner mulighed for opfyldning og bebyggelse i et ellers beskyttet §-3 område. Da mose- og engområdet ligger indenfor sommerhusområdet gælder §3-beskyttelsen kun landbrugsmæssig udnyttelse, mens den ikke forhindrer ødelæggelse ved bebyggelse. Set med vore øjne i dag - en helt urimelig ordning. En lignende sag ved Ny Holstensprøve er endnu uafklaret.
 
Øhavsstien:  Leif Sørensen
Den del af øhavsstien, der ligger i Faaborg-Midtfyn kommune blev officielt indviet den 28. december med mellem 300 og 400 deltagere. Siden har Øhavsstien været flittigt brugt.
Der arbejdes videre med planer om etablering af nogle kaffesteder / opholdsarealer med et par borde og bænke langs ruten.
Der er ligeledes planer om at udgive en samlet bog om Øhavsstien med mere fyldige oplysninger om natur- og kulturoplevelser langs ruten. 
 
Natura 2000: Erik Ehmsen
Naturplanlægningen i de særlige naturbeskyttelsesområder Natura 2000 er sendt til høring af Miljøministeriet med en svarfrist den 22. december 2007. I Faaborg-Midtfyn Kommune har vi 8 af disse områder. Det drejer sig om Arreskov Sø, Avernakøs vestlige del med strandenge og klokkefrølokaliteter, Store Ørresø, Sorte Sø, Iglesø, Storelung – Fyns eneste rigtige højmose, Brahetrolleborg - sø- og skovområdet omkring Brændegårsd Sø og Nørre Sø samt Svanninge Bakker. Lokalafdelingen er ved at gennemgå disse områder med henblik DNs høringssvar. 
 
Hjemmesiden: Jens Andreassen
Lokalafdelingen har arbejdet på at opbygge en ny hjemmeside med oplysninger om naturområderne i Faaborg-Midftfyn Kommune, turarrangementer og nyt om lokalafdelingen og dens arbejde. Vi regner med, at den er parat og udbygget ved starten på det nye år.
 
Dette var Afdelingens årsberetning for 2007

--------------------------------------------------------------------------------

Foredrag om Marin-arkæologi, fortidsmindeforvaltning og druknede landskaber. Otto Uldum er museumsinspektør ved Langelands Museum.