2013
Læs om årsmødet 2013Årsmødet 2013
Faaborg torsdag den 24.10.2013
DN vil gerne takke for den gode opbakningen til arrangementet, som forløb, som man kunne ønske sig det.
Der skal også lyde en stor tak til Ib Ingildsen, Peter Jensen, Grete Justesen, Mathias von Jessen, Søren Snedker og Brian Hald, som ikke opnåede valg i denne omgang og selvfølgelig til Åge Priisholm, Jacob Holm, Morten Schjøtt og Jan Valbak der kom ind i det nye byråd, og som vi glæder os til at arbejde sammen med.
Fyens Stiftstidende dækkede begivenheden med en helsides artikel den 25. oktober, ligesom også SydfynsAvisen.dk var på pletten med fotograf og skribent. Ca. 50 personer deltog i mødet.
Ordstyrer Kurt Due Johansen forestod debatten om:
1. Offentlighedens adgang til naturen
2. Placering af vindmøller og biogasanlæg
3. Naturens mangfoldighed.
Der kom mange velargumenterede indlæg, og de politiske debattører udviste stor interesse for natur-og miljøspørgsmål.
Som genvalgt formand for DN tillader jeg mig at fremkomme med en tanke til overvejelse:
Mon de mange gode intentioner og lyst til at gøre en indsats kan lokke nye folk på sporet til at blive aktive i DN? Naturkalenderen 2014 og bladet Natur & Miljø giver forhåbentligt stof til eftertanke!
På årsmødet kunne vi byde to nye personer velkommen i lokalbestyrelsen, nemlig Ellen Korsgaard, Pejrup og Louise Skov, Ryslinge, således at bestyrelsen nu består af 9 personer plus 1 suppleant.
Vi glæder os over, at nye ansigter vil prøve kræfter i bestyrelsen. Samtidig takker vi de afgåede bestyrelsesmedlemmer for deres gode indsats i perioden.
Årsberetning.
Efter en spændende natur-og miljøpolitisk debat i et alsidigt forum af kommunalvalgs-kandidater, ja, så er bolden givet op til forkvindens årsberetning.
Jeg har glædet mig til denne aften, hvor natur og miljø har bragt os sammen. Det bliver rigtig interessant at erfare, om de vise ord, der er faldet under mødet, betyder guld og grønnere skove i Faaborg-Midtfyn i den næste valgperiode frem til 2017.
Til den tid bærer jeg ikke formandskasketten, men jeg vil helt klart stadig være optaget af, hvordan vi mennesker behandler den natur, vi har til låns i livet.
For sådan er det jo! Naturen kræver vores værn og pleje.
Til gengæld er den vores kilde til oplevelse, fascination, rekreation, meditation - og motion.
Ved årsmødet i 2012 fortalte museumsdirektør Erland Porsmose om ”Et stykke forelsket Danmark” - Kunst og naturfredning i 100 år. Erland åbnede deltagernes øjne for naturens kraft og magi, som en kunstner kan udtrykke i sine malerier.
Billeder af fugle, himmel, hav og landskaber, som opleves så intenst på lærredet, men som man i hverdagens jag knap ænser et øje, når IPad, IPod og Iphone er tændt.
De gode historier - Dem fortæller vi gerne, når nogen vil høre dem!
Der var engang to træer kaldet Adam og Eva. De ville så gerne have hinanden, men det kunne først ske den dag, da deres trækroner mødtes. I snart 350 år har de ventet derpå, skønt de står ikke så langt fra hinanden i Damsbo Skov. En tidlig forårsdag i marts 2013 skete der noget ganske særligt: En dame ved navn Ella Maria Bisschoff-Larsen (hun er vistnok præsident for DN), og en mand ved navn Hans Jørgensen (I véd, borgmesteren fra Ringe) kom forbi og holdt en tale for træerne. Det var aldrig sket før i træernes levetid.
Så blev de udnævnt til ”Evighedstræer” og fik en fin medalje hængt om livet. Ih, hvor de var stolte ved æren ligesom deres skovfe Ingrid Jensen, der lovede, at de gamle ege skulle blive stående i skoven, lige så længe de kunne stå oprejst på stammen. Alle folk klappede, og de små fugle fløj i vejret af begejstring.
Se, det var en rigtig historie om Fyns første Evighedstræer, og alle aviser skrev derom, - - men man skal ikke tro alt, hvad der står i aviserne!
Ude i de gamle grusgrave i Tarup-Davinde blev der fejret krebsegilde i august.
Og det skete i de dage, hvor børnene stadig havde sommerferie, så man kunne i sin vildeste fantasi tænke, at mor og far tog alle ungerne med til høslet, når lejlighed bøds. Tænk at hvæsse leen, samle høet sammen og stable det i store stakke, blive trætte og svedige uden for fittnesscentret, samles ved måltidet af de delikate a-la-Noma krebs fra søerne, og til sidst gå hjem med en berusende tanke om, at marken næste år ville rumme synet af de allerdejligste majgøgeurter!
En lille trofast skare tog del i høslettet, som er blevet en tradition i august.
Senere i samme måned kunne forbipasserende se og høre de selvsamme leer i aktivitet igen, men nu i et rigkær i Svannninge Bakker. Der blev gået til stålet i 3-4 timer, mens flittige hænder samlede det grove græs i store presenninger og bar det hen til den ventende kærre, som blev fyldt til randen og mere til. Medbragt mad og medbragte børn gjorde lykke på den smukke lokalitet, hvor køerne til daglig klarer naturplejen – bare ikke i rigkærets tagrør. Den kost er lige grov nok– selv for en drøvtygger. Men med lidt menneskelig hjælp gror saftigt græs frem igen – og den vilde flora, hvis den får lov.
Sundbakkerne, Faaborgs Beverly Hills for køer, blomster, insekter, fugle og motionister kan også have brug for en hjælpende hånd, når gyvel og bjørneklo truer eksistensen for andre gevækster. Derfor drager Bjørnebanden hvert forår ud for at bekæmpe de invasive arter.
Man kan godt forundres over, at så mange motionister løber svedende forbi de aktive plante- og buskryddere. De løbefixeredeænser ikke gevinsten ved at være en del af det arbejdsteam, som oplever et fix ved at bruge kræfterne i naturplejens ånd.
Den gode historie omhandler også hverdagens helte, der jævnligt samler andres affald langs vores veje. Èn af dem er en mand i min naboby. Han har efterspurgt DN´s kraftige affaldsposer for at holde byens indfaldsveje rene. Nu har han brugt mit restlager fra den landsdækkende affaldsindsamling i april. Og hvad så? Heldigvis kan han fremover rekvirere poser fra kommunen til sin forbilledlige indsats. Han er ikke den eneste, der tager skraldet, når kampagnen er slut. Men tænk hvis tendensen breder sig!
- Og, tænk, hvis folk en dag lader være med at kaste affald i vejgrøften!
DN havde som sædvanlig en form for succes med affaldskampagnen i foråret. Der blev endnu engang samlet ufattelige mængder af affald.
Rigtig mange lokalråd, foreninger, skoler og institutioner har involveret sig i opgaven og organiserer indsamlingen lokalt. Det, synes vi i DN, er den største gevinst, og inddragelsen af børn og unge smitter helt sikkert af på forældrene.
DN vil meget gerne ”taberdåserne” til livs - altså dåserne, der bliver ”tabt” i vejgrøften.
Som regel har de intet pantmærke, for de fleste er hentet i Tyskland. Se nu at få indført en ordning, så øldåserne ikke skal frem og tilbage over grænsen – tømmes i DK og ”tabes” eller afhentes af kommunens miljøbil hver fjortende dag. Det er DN´s ønske!
De midre gode historier skal selvfølgelig også med i årsberetningen!
Aktiv i bestyrelsen betyder, at man har fokus på artikler, der omhandler natur og miljø. Og pludselig har man klippet en masse ud, som gemmes til senere læsning. Fyens Stiftstidende, FynsAmts avis, MidtfynsPosten, UgeAvisen Faaborg - for ikke at nævne artikler på nettet fra landsdækkende aviser, Nyhedsbreve fra Naturstyrelse og Danmarks Naturfredningsforening.
De gode naturhistorier og billeder glæder, de grimme er til at græmmes over!
Èn af dem er, at biodiversiteten/ mangfoldigheden i naturen har svære vilkår i et intensivt dyrket landskab. Monokulturer i form af afgrøder som raps, majs, byg og hvede gør livet svært for andre livsformer. Sjældne planter, insekter, fugle, krybdyr og andre fritlevende dyr forsvinder og bliver rødlistede d.v.s. i fare for udryddelse, hvis der ikke bliver gjort en særlig indsats for at forhindre det.
Sprøjtning med pesticider, kunstgødning og gylleudbringning gavner visse afgrøder, men ødelægger livsgrundlaget for andre. Brændenælder og tidsler har kronede dage, når kvælstof i rigelige mængder tilflyder planterne, hvorimod engblommer og eng-nellikerod dør en stille død.
Danmarks Naturfredningsforening har en forkærlighed for de svage eksistenser og råber derfor gerne op, når plantearter er truede. Hvem andre skulle ellers gøre det?
Når et beskyttet engareal med orkidéer bliver gravet op for at anlægge en sø, så står DN vagt om de fredede planter og tager planternes parti.
”Selvhøjtidelige, bremseklods for udvikling, fanatikere” – ja, man må lægge ryg til en del. Naturbeskyttelsesloven bør ikke være en pro forma lov. Vi tager postyret med oprejst pande. Det hører ligesom med til jobbet!
Hvis DN kan medvirke til, at folk får lyst til at blive ”plejefamilier” for sårbare planter, ja, så er vores mission lykkedes!
Ikke sådan at forstå, at planterne må hjemføres til egen have – for så visner de. Men pleje naturen f. eks. med en le eller en græssende ko!
I Naturbeskyttelsesloven står der, at man skal ansøge hos kommunen ved oprensning af vandhuller, der er større end 100 kvadratmeter.
Kommunen stiller særlige vilkår, når tilladelse til en sø gives. F. eks. forbud mod opfodring af ænder, kanternes hældning, beplantning og overskydende jord.
Jagtloven tillader udsætning af én ælling pr. 150 km2 åbent vandspejl.
I sammenligning med private brønde, der kræves tilkastet for ikke at forurene grundvandet, så virker det trist at se et vandhul forurenet med afføring og ikke ædt foder. DN opfordrer kraftigt til, at vilkår og betingelser i tilladelsen overholdes af hensyn til vandmiljøet.
EU´s Vandrammedirektiv og vandplanerne betyder, at alle vandområder - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have ”god tilstand” i 2015.
Det haster altså med at gennemføre målsætningen om et rent vandmiljø i Danmark, der ikke er nogen duksedreng i EU. DN ser frem til at målene nås!
Medierne sætter gerne sagen på spidsen, når de fremstiller lodsejernes protest over forbuddet mod dyrkning i 10 meter brede randzoner. Det er naturligvis ærgerligt at miste en del af sin produktionsjord, men der ydes kompensation, og i sidste ende er det i alles interesse, at vandmiljøet bedres ved mindre udledning af kvælstof, fosfor og sprøjtegifte.
Den blokerede kirkesti mellem Sdr. Højrup og Årslev har givet anledning til meget avisskriveri. Det er kommunens sag at sagsbehandle. DN kan blot beklage, at offentlighedens adgang til en gammel etableret sti med ét forsvinder. Det kan ske alle steder i kommunen, og det er netop faren for precedens, der bekymrer.
Det er DN´s håb og ønske, at kirkestien snart genåbnes. Men sagens omfang har tydeliggjort, hvad det betyder, når aktive i lokalsamfundet kæmper for en sag.
En artikel i Fyens Stiftstidende fik bestyrelsens øjne til at blinke en ekstra gang: ”Motorsaven truer 300 vejtræer.” 100.000 kroner kan spares ved at fælde træerne.
Ikke fordi træerne er trafikfarlige, men fordi de er gamle og uden landskabelig værdi.
DN forstod ikke argumenterne. Gamle træer rummer langt flere liebhaverlejligheder for svampe, insekter og fugle.
Heldigvis blev træfældingen droppet i budgetforliget, og det er jo ikke så ringe endda!
Vejgrøfterne i Faaborg-Midtfyn. Kunne vi ikke gøre dem bare lidt kønnere?
Bortset fra mælkebøtternes overvældende succes en meget kort periode i foråret, er floraen skrumpet til snart kun at udgøre forskellige græsarter, tidsler og den allergifremkaldende gråbynke. Kommunen eller det firma, der har vundet licitationen, slår vejrabatterne et par gange om året uden skelen til blomstring eller frøsætning.
Det sker selvfølgelig af hensyn til trafiksikkerheden og effektiv udnyttelse af materiellet.
Men det går hårdt ud over planter som f.eks. valmue, kornblomst og cikorie, som pynter så flot langs vejkanten.
Den kraftige saltning af vejene om vinteren, forurening fra trafikken og pesticidrester tager livet af mange af de planter, som vi gerne ser bevaret.
Private folk med trang til at trimme græsplænen og holde ukrudt fra døren, ses nu også ofte fortsætte trimningen af vejgrøfternepå de bekvemme havetraktorer.
Det gør det ikke lettere at være blomster og bier på midtfyns land.
En tanke til overvejelse: Indkøb eller indsaml nogle vilde blomsterfrø og lav forsøg på udvalgte steder i kommunen.
Vi har blomstrende landsbyer og blomster- og Rosenfestival på Fyn. Lad os prøve med de vilde blomsters paradis langs cykelstierne i Faaborg-Midtfyn.
Nogle facts fra det forløbne år:
Vores DN-afdeling har afholdt 9 møder på otte forskellige steder siden årsmødet 2012. Nogle af møderne kombineret med en gå-eller cykeltur. Det giver et større lokalkendskab, og da vi alle er friluftsmennesker med flade sko eller gummistøvler, så nyder vi at få nogle naturoplevelser sammen, inden mødets dagsorden kommer på bordet.
Vi har være repræsenteret i 4 samrådsmøder for afdelingsbestyrelser på Fyn og Ærø
samt haft deltagere til to DN repræsentantskabsmøder. Vi kan altid drage ved lære af andres aktiviteter og måde at løse problmerne på. Vidensdeling er vigtig.
Bestyrelsen har været aktiv i naturplejearrangementer, ture i Damsbo Skov og Årslev, naturguidekursus, offentlige møder, kommunens Grønne Råd, workshop arrangeret af Naturstyrelsen: ”Ringe Skov vokser” og besigtigelser med Fredningsnævn.
Behandlet borgerhenvendelser vedr. vejreservation, campingpladsudvidelse, anlæggelse af kunststofbane, ønske om at forbinde sø med vandløb, opkørt vej ved Silke Å m.m.
Vi hjælper gerne, hvis vi selv kan, eller retter henvendelse til DN´s sagkyndige.
Vi har vurderet talrige kommunale sager: Dispensationssager i forbindelse med f. eks. skovbyggelinier, åbeskyttelseslinier og fortidsmindebeskyttelseslinie. Gennemgået landzonetilladelser, forslag til plejeplaner og indsatsplan for bekæmpelse af bjørneklo.
Afdelingen har udgivet 3 nyhedsbreve med diverse artikler og annoncering af arrangementer.
Hermed en opfordring til at tilmelde sig nyhedsbrevet på vores hjemmeside!
Fjorten dage før årsmødet modtager bestyrelsen en aktuel medlemsoversigt.
Er medlemstallet steget eller faldet i den mellemliggende periode?
1260 medlemmer af DN i Faaborg-Midtfyn oktober 2013
og 1107 medlemmer af DN i oktober 2012
En nettofremgang på 153 medlemmer = 13,8%. Selv om bestyrelsen gerne tager æren for fremgangen, må vi nok erkende, at en medlemshvervning i begyndelsen af året fra foreningens side bidrager mest.
På landsbasis har DN ca. 130.000 medlemmer, heraf ca. 1500 aktive.
Selvfølgelig har vi ønsker og mål for det kommende år. I flæng nævnes:
Flere ture på plakaten for folk i alle aldre
Inddrage frivillige i naturplejeaktiviteter
Informere om naturen og bestyrelsens arbejde i kommende nyhedsbreve
Fortsat holde øje med tilladelser og dispensationer i kommunen
Deltage aktivt i i kommunens naturstrategi og arbejdet med Natura 2000 handleplaner.
Hjælpe og vejlede borgere, der har brug for råd i Danmarks Naturfredningsforening
Flere dyr på græs i landskabet til naturpleje
Flere stier og cykelstier – også ude på landet!
Renere grundvand d.v.s. mindre gylle og færre pesticider.
Mere vand tilbage i landskabet f.eks. nedlæggelse af dræn på lave områder
Bestyrelsens sammensætning
Mange foreninger har svært ved at rekruttere aktive medlemmer til bestyrelsen.
På trods af den voksende medlemsskare gælder det også i DN i Faaborg-Midtfyn.
Familiære og arbejdsmæssige hensyn har desværre i år betydet, at tre aktive medlemmer har måttet træde ud af bestyrelsen. Det er vi rigtig kede af, for vi har hårdt brug for dem alle.
Til gengæld får de otte øvrige i bestyrelsen brug for alle deres talenter i det daglige arbejde: Hjemmesideredigering, grafik, som nyhedsbrevsredaktører, artikelskrivere, botanikere, svampekendere, naturformidlere, leentusiaster, sagsbehandlere, observatører, affaldsindsamlere, møde-ekvilibrister, Fredningsnævns-gesandter m.m.
Vi har masser af spændende jobs, og vi glæder os til, at nogen får øje på de fantastiske muligheder og udfordringer, DN byder på.
Vi søger folk i alle aldre, og vi har rutinerede kræfter i bestyrelsen, der gerne støtter i starten. Arbejdet i Danmarks Naturfredningsforening er meningsfuldt.
DN tilbyder kursus for såvel nybegyndere som øvede.
I dette kalenderår er to fra afdelingen blevet uddannet som naturguide og en tredje er på vej. Lysten driver værket, siger man, og det er meget svært ikke at få lysten stimuleret, når man møder så mange engagerede mennesker med samme interesse, som én selv. At løfte i flok – at give naturen en hånd – at dele sin viden og sin begejstring.
Hvis du har sommerfugle i maven, så kom frit frem!
Vi vil gerne se dem flyve – og at du følger med!
Til sidst en god nyhed, som lige nu kan læses på DN´s hjemmeside:
Oprettelsen af en national naturfond bliver en del af finanslovsforhandlingerne. Danmarks Naturfredningsforening stod tidligere på måneden sammen med Danmarks øvrige store grønne organisationer bag et opråb til regeringen om blandt andet at få etableret en naturfond, fordi en fond kan være med til at skabe bedre og mere sammenhængende natur.
Vi håber, en national naturfond er en realitet ved årsmødet i 2014!
Til slut en stor tak for god samarbejdsånd i bestyrelsen.
I lærer mig hele tiden noget nyt – og I er gode til at holde mig i ave!
Tak til deltagerne for fremmødet og interessen. Jeg håber, vi ses igen næste år!