Tur til Svelmø 2011

Efter rigtig mange dage med blæst og regn var vejrguden på Øhavets dag d. 28.8 endelig kommet i lidt bedre humør. Han gav de omkring 100 mennesker en rigtig dejlig dag på den lille skønne Svelmø.

Vi havde arrangeret os med en af ejerne af Svelmø, Jan Villebro, som sørgede for, at vi alle blev transporteret over på øen. Vi var så mange, at han måtte køre 3 gange, før alle var samlet på øen. Her fik vi lige historierne om øen, og det skal siges, at dem er der mange af. Vi gik en dejlig tur på øen i vores eget tempo, og så var det ellers tid til at indtage de medbragte madkurve.

Efter et par timer blev vi så atter i adstadigt tempo fragtet tilbage til fastlandet.

Som det fremgår af billederne herunder, var det var en dejlig tur med en rigtig god tilslutning.

Mvh Dorthe Jensen